Referat fra hovedbestyrelsesmøde

Tirsdag den 21. september 2010 kl. 19.00

(godkendt)

 

Tilstede: Tommy Kristensen, Marianne Hove, Karin Larsen, Svend Lindahl Nielsen,

Kurt Poulsen og Anne-Mitha Sørensen samt halinspektør Michael Tuure

Afbud: Torben Krog

Referent: Anne-Mitha Sørensen

 

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden blev godkendt.

Alle HB medlemmer synes, at det er en god ide, at halinspektøren deltager i hele HB mødet, fordi det letter arbejdsgangen/kommunikationen mellem halinspektør og HB. Michael har pulsen på det daglige liv i klubhus og hal og kan bidrage til, at også vi i HB får de rette informationer og kan træffe beslutninger til glæde for de fleste.

2. Godkendelse af referater

Referatet fra mødet den 16. august 2010 blev godkendt.

3. Meddelelser

a. Formanden

  1. Tema-aften tirsdag den 18. januar 2011

Hvordan ser BIF ud om 5 år?

Tommy fortalte, at der vil komme et indlæg fra DGI Nordjyllands formand Chr. Christensen omhandlende input til debataften omkring nytænkning og fremtid for en forening som vores.

b. Næstformanden

Ikke tilstede, men Tommy kunne fortælle, at der søgt om fornyelse af

spiritusbevillingen til Cafeteriet.

c. Hovedkassereren

Marianne Hove fortalte, at Ellen Jørgensen og Martha Pedersen skulle have

deltaget i et kursus omkring det nye regnskabsprogram, men kurset blev aflyst

p.g.a. for få deltagere.

Marianne oplyste, at det endnu ikke er lykkedes at få regnskabssystemet

Conventus til at arbejde sammen med foreningens hjemmeside, så tilmelding

og betaling til de forskellige idræts afdelinger kommer i efteråret til at foregå

som hidtil med at der afleveres spillerliste til kassereren, som så udskriver

girokort.

Vedr. UnoX aftalen om et ørebeløb pr. liter brændstof tanket hos Hjørringgard

til BIF. Marianne har en meget livlig korrespondance kørende med UnoX om,

hvorfor der er så mange som er tilmeldt ordningen, men som alligevel ikke

figurerer på navne-listen som genererer penge til BIF.

Marianne har tjekket op på de forskellige konti som foreningen har jævnført

sidste HB referat punkt 3c. Marianne fortalte, at vi fortsætter uændret med de

forskellige konti både i Nørresundby Bank og Spar Nord.

d. Fodbold

Svend fortalte, at ungdomsspillerne nærmer sig sæsonafslutningen og at der

fortsættes med indefodbold.

Seniorer spiller sidste kamp lørdag den 6. november og vil der gerne holde

afslutning i Vennestedet. (samme dag som der er harmonikatræf).

Svend nævnte, at foreningen/afdelingen godt kunne bruge stolperne fra scenen

på det grønne område ved Biersted Kro. Det kræver noget mandskab og så en

lastbil. Svend arbejder videre med projektet.

  1. Gymnastik

Det er 14 dage siden at der var sæsonopstart, så Karin var spændt på

tilbagemeldingerne om, hvor mange der er på de forskellige hold.

Organisatorisk har bestyrelsen opdelt det sådan, at hvert bestyrelsesmedlem har

sit hold, hvor man er kontakt person til - både til selve holdet og instruktøren.

Afdelingen vil gerne starte et zumba hold, men mangler instruktør.

Michael Tuure fortalte, at Vadum havde en instruktør, men mangler et sted at

være. Det blev foreslået, at Karin kontakter Vadum og med lidt fleksibilitet vil der

kunne frigøres en ”god” time i Bierstedhallen, nemlig mandag fra 19.00 til 20.00.

Badminton

Kurt fortalte, at badmintonspillerne har været lidt seje til at komme i gang, samt

at der er kampe, der må aflyses. Fredagshyggen starter op 1. oktober.

Tommy og Marianne refererede til et indslag i TV 2 Nord, hvor Tylstrup har stor

succes med badminton. Det vil være en god ide at tage kontakt til Tylstrup og

hører, hvad de har gjort for at få fat i nye medlemmer.

Håndbold

Mitha fortalte, at arrangementet omkring afviklingen af DHFs Håndboldkaravane

forløb tilfredsstillende. Det bliver spændende i den kommende tid at se om det

giver nye spillere.

Samarbejdet med Nørhalne kører O.K. Der er tre samarbejdshold, U-14 Drenge

samt U-12 og U-16 Piger. Vi har selv tilmeldt U-10 og U-12 Drenge og U-10

Piger samt 4 seniorhold. Endvidere har vi de yngste 4 til 8 årige (Bold, spil & leg),

som indtil videre har stor tilslutning.

Et dame- og et herrehold har i den forgangne weekend været til stævne i Viborg.

U-12 Drenge deltager i den kommende weekend i Nors Cup.

Turneringen starter den første weekend i oktober.

  1. Halinspektør

Michael fortalte, at Jimmy der har været her i 8 mdr. i arbejdsprøvning er

stoppet pr. 10. sep. Papirmøllen hos kommunen er sat i gang og der er håb om,

at der kommer en ny person, men der går nok mindst en måned.

Michael har indlagt en artikel på www.bierstedif.dk om:

Halinspektøren må igen tidlig op.

Lysanlægget på træningsbanen: Der er sprunget ca. 8 lys. Nørhalne El er

rekvireret til opgaven. Der har været obligatorisk eltjek på det i foråret.

4. Behandlingssager (diskussion)

Gave fra Biersted Borgerforening.

Vi har fået et sammenhængende bord/bænksæt samt et enkelt bænk og 2

affaldsstativer fra det grønne område (hvor der nu skal bygges boliger) ved

Biersted Kro.

HB drøftede hvor den enkelt stående bænk skal nedgraves og det bliver ved

flagstangen. Bord/ bænksættet står på terrassen og skal have en grundig

omgang til foråret. Vi overvejer i øjeblikket, hvor affaldsstativerne skal

nedgraves.

75 års jubilæum

Fodboldafdelingen har planer om at få samtlige trænere og hold

fotograferet, så der kan laves en planche om fodboldafdelingen i dag.

N.O. har udsendt invitationer til jubilæumsreception.

N.O. skal inviteres med til næste HB møde.

Tema: Hvordan ser BIF ud om 5 år?

. Se punkt 3.1

Temaaftenen bliver indledt med spisning kl. 18.30 og er åben for alle

interesserede. Afdelingerne bliver allerede nu bedt om, at gøre reklame for

arrangementet overfor bestyrelse, trænere, spillere og forældre, så vi kan få en

god debataften med nytænkning og inspiration til gavn for vores forenings

fremtid.

 

 

 

 

5. Evt.

a) Cafeteriet

Som det også blev nævnt på BIFs generalforsamling, så vil det være ønskeligt, at

cafeteriet har åbent hver gang, når der er kampe i hal og på vores baneanlæg.

Varelageret er rimeligt stor, idet salget ifm. Nørhalne stævnet ikke nåede op på

det, vi havde forventet. Ved visse varer er der også snart problemer med, at

vi rammer holdbarhedsdatoen.

Derfor er det meget vigtig, at Torben i den kommende tid får mange positive

henvendelser fra forældre og spillere, der er villige til at tage en cafeterievagt.

b) Velkomstpakke til nytilflyttere

Da der jævnligt kommer nye tilflyttere i byen, så blev det foreslået, at

BIF sammen med andre foreninger i byen udarbejdede noget materiale omkring

de ting, der foregår i byen, sådan at der bliver skabt kontakt til de nye,

som på den måde hurtigere vil blive integreret i byens foreningsliv.

 

 

 

Tirsdag den 19. oktober 2010 kl. 19.00 i klubhuset

Biersted IF: CVR-nummer: 27 68 26 18 | Idrætsvej 15 | 9440 Aabybro | Tlf.: 98269081 | bierstedif@hotmail.com