Referat af hovedbestyrelsesmøde

Tirsdag den 22-06-2010 kl. 19.00

(godkendt)

Tilstede: Torben Krog, Kurt Poulsen, Svend Lindahl Nielsen og Anne-Mitha Sørensen

Fraværende:Tommy Kristensen, Marianne Hove og Karin Larsen (afbud)

Referent: Anne-Mitha Sørensen

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden blev godkendt, men p.g.a. de tre afbud blev det besluttet, at vi udsatte en del punkter til næste møde.

Godkendelse af referat.

Referat fra mødet den 19. maj 2010 blev godkendt.

DGIs Nike Camp i uge 31 i Biersted er aflyst p.g.a. for få deltagere.

Møde med halinspektør Michael Tuure

Michael Tuure har nu været ansat siden 1. maj og Hovedbestyrelsen ville derfor gerne høre om, hvordan det går med arbejdet som halinspektør.

Michael udtrykte tilfredshed med arbejdet og nævnte at det var et dejligt frit arbejde, hvor han selv i store træk kunne udføre de opgaver, som han anså for væsentlige udover den daglige rengøring og arbejdet med baneopkridtning.

Torben kommer jævnligt med input til opgaver, som foreningen gerne vil have udført og HB medlemmerne er også velkommen til at komme med opgaver. I øjeblikket har vi fra kommunen en mand, der kan hjælpe Michael, så derfor kan der udføres ekstra opgaver. Et eksempel er, at de fire bænke på terrassen er slebet og lakeret. Desværre er der forsvundet et bord/bænkesæt i umiddelbar forlængelse af mosefesten, så alle bedes holde øjne og øre åbne, hvis man ser det forsvundne sæt. Der er blevet malet i omklædningsrummene og i gangen i den nye afdeling.

Hegnet er blevet klippet op til tennisbanerne, som heller ikke bliver brugt i denne er adgang til banerne og man er velkommen til at spille på banerne, selv om de ikke er grusset de seneste par år. Tennisanlægget er foreningens "Smertebarn".

Michael efterlyste en plan over, hvornår der spilles kampe. Det er besværligt, at skulle ind på alle hold på nettet og se, hvornår der skal spilles på foreningens anlæg, så er der flyttede kampe og udsatte kampe.

Michael vil gerne, at klubhuset fremstår rent og pænt hele tiden, men hvis der har været kamp lørdag og ingen aktiviteter søndag, så gøres der måske først rent mandag morgen, og derfor er det lidt træls, hvis der så alligevel afvikles kampe søndag.

Derfor vil det optimale være, at alle afdelingerne skriver alle kampe ind i kalenderen i cafeteriet.

Michael afvikler ferie i uge 29-30 og 31. Torben sørger i denne periode for tilsyn med klubhus og hal, tømmer postkasse, ligesom han klarer vedligeholdelsen af baneopkridtningen og evt. udlejning af Vennestedet.

Meddelelser

Formanden og næstformanden:

Tommy har modtaget skriftlig svar fra Jammerbugt Kommune/Helle Harlund på foreningens henvendelse vedr. det reducerede kommunale tilskud til Bierstedhallen for 2010. Det nye gennemgang på halområdet viser, at foreningen vil modtage 527.000 kr. i 2010. (Bilag vedlagt).

Der er kommet skriftlig besked om den endelige fordeling af timer i de kommunale haller for 2010/2011. For BIFs vedkommende råder vi over hallen i samme omfang som sidste år. (se bilag)

Der er kommet brev fra Dansk Kabel TV om, at hastigheden på foreningens internetforbindelse bliver sat op pr. 1. juli 2010 uden ekstra omkostninger.

Forsikringer: Der er kommet brev fra TRYG om, at vores forsikring med policenummer 649-5.508.822.925 vil der med virkning fra 1.03.11 ske en stigning af præmien fra nu årligt 12.925 kr. til 15.510 kr. årligt. Årsagen er, at foreningen indenfor de seneste 36 mdr. har haft anmeldt 3 skader med en samlet udbetaling på ca. 32.000 kr. (Indbrud i cafeteriet med hærværk på døre/indbrud i mødelokalet) I brevet står, at foreningen har ret til at opsige forsikringen til forfaldsdagen.

Torben får bemyndigelse til at få foreningens forsikringer tilpasset vores behov jævnført HB referat 12. april pkt. 6, hvor Svend havde besøg af en assurandør fra TRYG. Svend overgav det udarbejdede skriftlige tilbud fra TRYG til Torben.

Lakering af halgulv. Torben fortalte, at der er indkøbt 100 liter lak til lakering af halgulvet, som vil blive foretaget i slutningen af sommerferien eller måske uge 32. Der er fundet frivillige malere til opgaven.

Ny fane til Biersted IF. Den 15. juni fik foreningen en ny fane skænket af Danmarks-Samfundet ved en højtidelighed i Bøge Bakker i Brovst (se  HYPERLINK "http://www.bierstedif.dk" www.bierstedif.dk)

BIF skal selv sørge broderi på flaget. Da foreningen kan få rabat på broderi af navn ved at indmelde sig i Danmarks-Samfundet blev det besluttet, at Biersted IF melder sig ind i Danmarks-Samfundet. Det vil koste 300 kr. pr. år for foreningen.

2 mindre pokaler fra Nørresundby Bank. Nørresundby Bank har nedlagt deres afdeling i Biersted pr. 1. juni 2010. I forbindelse med oprydningen er der 2 pokaler, som BIF har modtaget. Pokalerne kan evt. bruges af fodboldafdelingen. Der er ingen inskription i pokalerne ej heller Nørresundby Banks navn står på pokalerne. Pokalerne opbevares i det nye mødelokale.

5. Næste møde

MANDAG DEN 16. AUGUST KL. 19.00

Biersted IF: CVR-nummer: 27 68 26 18 | Idrætsvej 15 | 9440 Aabybro | Tlf.: 98269081 | bierstedif@hotmail.com