Wrestler på besøg i Biersted
Ungdomsklubben i Biersted Idrætsforening gjorde et scoop, da man inviterede wrestleren Asbjørn Riis på besøg i Bierstedhallen. Aftenen blev en stor succes, som børnene sent vil glemme.
Lige fra starten havde den veltrænede og atletiske kæmpe (str. 51 i sko) samtlige fremmødte i sin hule hånd. YEAAHH!
Aftenen blev indledt i cafeteriet, hvor børnene blev spurgt ”Er i i god form – spiser i sundt” JAA, råbte alle børn. Derefter gav Asbjørn Riis flere eksempler på, hvor vigtigt det er, at være i god form og spise sundt.
Asbjørn Riis fortalte om, hvad wrestling går ud på og hvordan man skal igennem en optagelsesprøve inden man kan komme i kamp. Wrestling er sports entertainment, som kræver hård træning, og hvor der er brug for den stærkeste doping i livet nemlig ”viljen”. Børnene fik også indblik i, hvordan Asbjørn Riis i 80érne deltog i en række stærk mandskonkurrence inden han i 1990 tog til USA og bestod optagelsesprøve til wrestling og dermed fik adgang til at deltage i kampe mod de rigtig store navne. 5 film har Asbjørn Riis medvirket i, ligesom han i tre et halv år var ansat i London for TV 3, hvor der hver søndag blev sendt wrestling kampe. I 2004 vendte Asbjørn Riis tilbage til Danmark og åbnede et motionscenter og en wrestling skole. Wrestling skolen er lukket på grund af manglende tilslutning, men kodeordene er de samme, nu hvor Asbjørn Riis tager rundt i landet og fortæller om ”Hold dig i form – spis sund – tro på dig selv – pas godt på hinanden.
Aftenen sluttede inde i hallen, hvor Asbjørn Riis viste forskellige trick, som mange af de unge fik lejlighed til at prøve, enkelte fik endog lejlighed til at komme i clinch med wrestleren, inden Asbjørn Riis og hans søn Kasper gav en opvisningskamp for at vise virkeligheden i denne specielle form for sports show. YEAAHH!
|